Igangværende Lektion
Kursus indhold

VINTER - BESKYT DIN HUND MOD KULDEN

Beskyt din hund mod kulden

Når frosten og sneen melder sin ankomst bliver langt de fleste af Danmarks veje saltet til, for at undgå isbelægning på fortove og veje. Men hvad har det af betydning for vores hundes poter? Og hvordan ved jeg om min hund skal bruge en jakke for at beskytte sig mod kulden?

Når vi salter vores veje i Danmark

Når hunden skal luftes om vinteren er det svært at undgå de saltede fortov og veje. Salten giver desværre vores kære hunde smerter i poterne grundet følgende to årsager:

  1. Saltet svier i potens sprækker og revner
  2. Frysepunktet falder, når vi drysser salt på is. Denne temperatur er ”hundekold” for poterne og medfører ligeledes også smerter for hunden
Onlinehund vil gerne rådgive til at eventuel bruge pote voks, inden du bevæger dig ud på en gåtur med din hund om vinteren. Potevoksen lægger nemlig en beskyttende film omkring poterne så der dannes en god barriere mod sne, sjap og salt. På den måde undgår du også at hundens poter udtørrer. Potevoks indeholder generelt salicylsyre, som får blodkarrene i poten til at åbne sig og dermed fører varme fra blodet ud i poterne. Har hunden lang pels mellem poterne, er det en god idé at trimme dem, da sneen samler sig nemt til små hårde isklumper, som er ubehagelige at gå på. Vær også opmærksom på frosne vandpytter, vi ser hvert år mange skårne trædepuder som følge af knivskarp is.


artikel hund poter kulde koldt vinter

Hold din hund varm

Vi lever i af verden med mange forskellige hunderacer, og ligesom menneskers hud er forskellig, såvel er hundes pels også. Nogle hunde har ingen underpels, nogle har meget og andre fryser blot let. Så beskyt din hund for kulden, brug pote voks og giv den en jakke hvis der er behov for det.


Hvis du er i tvivl om din hund har behov for en jakke til at beskytte dem for kulden. kan du se det ved at observere følgende:
  • Forkrampet kropsholdning 👉 hunden skutter og trækker halen op under sig
  • Sitren 👉 hundens pels stritter og den begynder at ryste
  • Uro 👉 hunden viser tydelige tegn på ubehag, den jamrer eller udviser tegn på gerne at ville hjem
  • Sløvhed 👉 hunden går langsommere, virker generelt mat og uvillig

Dertil bør du undgå at lade din hund spise sne- Når hunden spiser sneen kan bakterierne fra ekskrementer florere i hundens tarmsystem og give en dårlig mave. Vejsalt og sand i sne kan også irritere tarmslimhinden og give rifter og hunden vil bløde fra endetarmsåbningen

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!